Kinas teknologiske dominans

Se PDF

Teknologi er i stigende grad en strategisk drivkraft i Kinas økonomiske og industrielle prioriteringer. Hvor vestlige økonomier i højere grad overlader teknologisk innovation til markedskræfterne, følger Kina en topstyret og planøkonomisk tilgang, hvor staten prioriterer og koordinerer udviklingen i nøglesektorer. Denne tilgang er ikke nødvendigvis ideologisk motiveret, men snarere en erhvervspolitik for at sikre selvforsyning, strukturel konkurrenceevne, eksportkapacitet og globale markedsandele. Fokus er især på teknologifølsomme industrier som batterier, robotter, biotek og avancerede produktionsteknologier.

Teknologi som geopolitisk kapital
Initiativet “Made in China 2025” illustrerer denne strukturelle planlægning med ambitionerne om at opnå dominans i 10 sektorer, herunder avanceret produktion, elbiler, vedvarende energi og højhastighedstransport. Kina er i dag førende inden for flere af disse områder og sidder samtidig på ca. 90 pct. af den globale kapacitet til udvinding og forarbejdning af sjældne jordarter – materialer, der er afgørende for en lang række moderne teknologier, herunder elbiler, vindmøller og elektronik.

Humanoide robotter varsler en ny æra for teknologisektoren
Mens USA og Europa fortsat har en førerposition inden for avancerede halvlederteknologier, herunder ekstrem ultraviolet litografi (EUV), vinder Kina frem inden for produktionsintensive teknologier som f.eks. elektrificering, batteriteknologi, automation og robotteknologi, hvor kinesiske selskaber i dag har opnået markante stordriftsfordele.

Et kritisk fremtidigt område er udviklingen af de såkaldte humanoide (menneskelignende) robotter – en sektor, hvor teknologiudvikling inden for sensorer, styring af bevægelse og kunstig intelligens konvergerer. Her drager Kina fordel af deres eksisterende ekspertise fra elbiler og automation. Med 80 pct. af markedet inden for mekaniske bevægelseskomponenter er Kina godt positioneret til også at dominere denne fremspirende industri.

Fra imitation til innovation: Kinas overgang til vidensøkonomi
Kinas teknologiske progression er ikke længere kendetegnet ved imitation og som kopination, men differentieret ved innovation. Tencent’s udvikling af deres superapp WeChat er et eksempel på unik produktinnovation, hvor appen tilbyder flere forskellige funtionaliteter. Ikke mindst eksporterer kinesiske biotek- og farmavirksomheder nu egne produkter frem for kopimedicin til internationale aktører, og modtager støtte til kommercialiseringen og royalties, hvilket vidner om øget global anerkendelse og kommerciel gennemslagskraft.

Denne transformation mod en vidensbaseret økonomi understøttes både regulatorisk og via kapitalallokering. Kina praktiserer desuden en form for “soft diplomacy”, hvor investeringer og støtte ikke ledsages af politiske betingelser. I modsætning til USA, der ofte stiller politiske krav, fokuserer Kina i højere grad på, at en andel af midlerne anvendes på kinesiske produkter eller projekter, eksempelvis til infrastrukturprojekter.

Kinas transformation understreger kravet om aktiv forvaltning
Fra et investeringsstrategisk perspektiv udgør Kina en kombination af strukturel vækst, teknologiske fremskridt og et begyndende lederskab. Landet fremstår ikke blot som en vækstøkonomi, men som en teknologisk ”planøkonomi” med globale ambitioner. Dette afkræver en række centrale overvejelser, hvor kapitalallokeringen i stigende grad bør orienteres mod sektorer med strategisk betydning for Kina og i teknologier, hvor Kina har eller er på vej mod dominans. Aktiv forvaltning kan gøre en forskel, ikke mindst på grund af regulatoriske risici, skiftende markedsadgang og asymmetrisk informationsadgang, hvilket gør det vanskeligt at foretage kvalificerede beslutninger baseret på offentligt tilgængelige data alene. Investering i Kina stiller høje krav til regional indsigt, analytisk dybde og sektorekspertise for at navigere effektivt og identificere attraktive investeringsmuligheder. Endelig kan eksponering til den kinesiske innovation fungere som en diversifikation i en global portefølje og samtidig balancere eksponeringen mod USA og Europa. Succesfuld eksponering mod Kina kræver efter vores overbevisning nuancerede analyser, lokalkendskab og en tematisk orienteret investeringsstrategi.

C WorldWide Asien er eksponeret med ca. 20 pct. ift. den kinesiske teknologiske transformation. Du kan læse mere om investering i Kina i vores Indsigt Kina er for vigtigt til at ignorere.